Fransk – begynder A

Fag: Fransk begynder A – målgruppe: 2. g

Emne: « Vous avez quelles valeurs dans la cuisine chez vous ? »

Omfang: 4 lektioner af 90 minutter + hjemmearbejde

Organisering: Aktiviteten er organiseret som fremmødeundervisning, men kan omorganiseres til onlineundervisning

Forfatter: Anja


Digitale teknologier og medier


Forløbsbeskrivelse

Indhold

Eleverne skal lære noget om deres klassekammeraters madværdier og franske elevers madværdier (hvis ens skole har en fransk partnerskole), samt hvordan madværdier bliver præsenteret/fremstillet på de sociale medier anno 2023 i Danmark/Frankrig.


Ovenstående bliver udført ved at eleverne selv skal lave enten en TikTok eller en You Tube Shorts, hvor de præsenterer noget af indholdet i deres køleskab.


Hvis ens skole ikke tillader en af de to platforme, kan en almindelig video, filmet med en mobiltelefon, også sagtens være en mulighed.


Desuden skal eleverne ved hjælp af interviews (af hinanden) og undersøgelser af præsentationer på forskellige sociale medier, indhente viden om madvaner hos danskere (som primært er de andre elever fra klassen) og franskmænd anno 2023.

Læringsmål

  • At kunne præsentere og bruge almindelige hverdagsgloser i forbindelse med mad og madkultur i Danmark/Frankrig, og arbejde med at sammenligne med andre madkulturer hos andre familier (i Danmark/Frankrig).
  • At kunne deltage i dialoger med henblik på at opnå et nærmere og indgående kendskab til andres tanker, vaner og forestillinger i forbindelse med andres madværdier og madvaner.
  • At få kendskab til gloser om sociale medier (les réseaux sociaux), så eleverne lærer at tale om hvordan mad bliver præsenteret/diskuteret/fremstillet på nogle af de sociale medier.

Grammatiske fokuspunkter (repetition):

  1. delingsartikler
  2. reducerede delingsartikler
  3. Les comparatifs : ’ plus… que’ ‘ aussi… que’ og ’moins… que’.

Ordforråd:

  1. om madvarer og kulturelle værdier
  2. til at kunne sammenligne
  3. om de sociale medier.

 

Før-tasks

Stationsøvelse (til repetition):
Repetition af madgloser og grammatik i en stationsøvelse, hvor eleverne kommer igennem flere af de gloser og den grammatik de kender til i forbindelse med mad.

Læse (til indlæring af nye gloser og viden om emnet) uddrag af madblogs og artikler om emnet, samt træne nye gloser via små elevaktiverende øvelser dertil.

Læreroplæg og samtale i plenum (til indlæring af nye gloser og viden om emnet) med små filmklip om bæredygtig mad og vegetarmad/veganermad. Her vil elevernes ordforråd i forbindelse med sociale medier også blive styrket via dialog med hinanden og læreren.

Under links er der idéer til hjemmesider, blogs, artikler og YouTubefilm, som man kan læse/se sammen med eleverne for at få viden om madværdier i Frankrig anno 2023.

Udover ovenstående har undervisningsmaterialet Zerodechet (se link nedenfor) også en del relevante små film, der kan anvendes, hvis man har adgang til dette materiale.

Links:

https://www.lexpress.fr/environnement/alimentation-pour-sauver-la-planete-renversons-la-table_2176107.html

https://emmanuel.info/sortie-comment-sauver-la-planete-a-domicile/

https://info.fairtrade.net/fr/what/how-fairtrade-works

https://zerodechet.systime.dk/

 

Under-tasks

TikTok/You Tube Shorts:
Eleverne skal producere en kort film via TikTok eller You Tube Shorts derhjemme, som lektie, hvor de præsenterer (selv)udvalgte madvarer fra deres køleskab.

Eleverne får udleveret en oversigt over relevante gloser, vendinger og grammatik fra før-tasks til deres hjemmearbejde, hvis læreren finder stilladsering nødvendig.
Eventuelle eksempler, som nedenstående kan også gives til eleverne, hvis læreren finder det nødvendigt.

Eksempler på, hvad eleven kan tænke over, når der skal præsenteres madvarer:

  • Er der noget økologisk, hvorfor/hvorfor ikke?
  • Er der noget vegetarisk, hvorfor/hvorfor ikke?
  • Er der noget lokalt, hvorfor/hvorfor ikke?
  • Er der noget, der er dyrket derhjemme i haven?
  • Er der noget, der er Fair Trade, hvorfor/hvorfor ikke?
  • Hvis der kun er kød, hvorfor?
  • Hvis der kun er lokalt mad, hvorfor?
  • Hvis der kun er budgetmad, hvorfor?
  • Hvis der kun er fast food, hvorfor?

Når eleverne har produceret deres film, skal de andre elever fra klassen se dem og overveje, hvilke informationer, de mangler at få uddybet fra deres klassekammerater (eller de franske elever fra partnerskolen).

Interviews:
Når eleverne har set hinandens film, skal de stille hinanden spørgsmål, for at få uddybet noget viden om en klassekammerats madværdier. Hvis man har en partnerskole foregår dialogen med den franske elev via et virtuelt interview. Fordelingen af grupper kan man med fordel lave som matrixgrupper, så eleverne kommer rundt til alle de andre elever. Eleverne skriver noter, som de kan tage med til nedenstående skema.

Skema:
De forskellige madvaner (fra klassekammeraterne eller de franske elever fra partnerskolen) skal indsættes i et skema, så eleverne kan få et overblik ift. hvor meget vegetarmad/bæredygtigt mad/madspildsmad osv. de andre elever har i deres køleskab.

Eleverne skal som udgangspunkt selv udarbejde en model til et skema, hvori de udfylder skemaet med de svar, de har indsamlet. Det kan være med til at motivere den kreative elev. Hvis tiden ikke er til det, kan læreren lave en model på forhånd, som eleverne udfylder.

Eleverne kan evt. vælge at lave et skema for eleverne i klassen/de franske elever og et andet skema for de personer, de har fundet på sociale medier (personer, de ikke kender i virkeligheden).

 

Efter-tasks

Produkt:
Eleverne skal sammenligne deres eget køleskabs indhold med de andre elevers indhold, og komme med en konklusion på hvor hvorvidt, der f.eks. er mange/få/ingen, der spiser f.eks. bæredygtigt mad/vegetarmad mm.

Dette skal ske via et kort gruppeoplæg i plenum i klassen fysisk (eller grupperne sender en video til læreren, hvis det skal laves om til virtuel undervisning), hvor eleverne fremlægger, hvad de er kommet frem til efter at de har:

  1. Set hinandens film (TikTok/You Tube Shorts) samt indhentet viden fra sociale medier.
  2. Interviewet hinanden (ud fra hvad de har set i deres klassekammeraters film)
  3. Lavet skema til overblik (over de informationer de har fået fra videoerne samt de sociale medier (1) og interviews (2)).

 

Evaluering

Ideen med at bruge modellen, som tager udgangspunkt i elevernes egne køleskabe og madvaner, (samt bruge platforme, de kender fra deres hverdag) er i særdeleshed, at det skal motivere eleverne, så meget som muligt.

Dermed er det indirekte mål med ovenstående forløb, at eleverne motiveres til at tale mere fransk i længere tid af gangen på en sjov og inspirerende måde.

På baggrund af ovenstående er det derfor relevant f.eks. at kigge på, om elever, der på daglig basis ikke siger så meget, bliver motiveret til at sige meget mere ved hjælp af ovenstående forløb. Efter endt forløb bliver eleverne bedt om at svare på følgende (hvis man bruger Lectio, kan man evt. bruge funktionen elevfeedback):

  • Var der dele ved forløbet, der motiverede dig til at sige mere på fransk end ved de andre forløb i 2g? Hvis ’ja’ hvilke dele?
  • Hvad har du lært om dine klassekammeraters/de franske elevers madvaner/om franskmænds madvaner generelt, som du ikke vidste i forvejen?

 


Didaktiske refleksioner

Eleverne kender ikke til deres klassekammeraters madvaner (måske ved de heller ikke noget om bæredygtig mad), så de får kendskab til ligheder og forskelle i forhold til hinandens madvaner ved at se hinandens TikToks/You Tube Shorts. Måske bliver de også inspireret af hinandens madvaner og de Youtubeklip de ser. Eleverne kender heller ikke noget til franskmændenes madvaner.

Der bliver arbejdet med grammatikøvelser (repetition) og gloseøvelser, der skal klæde eleverne på til at kunne tale om madvaner.
Produktet er dels den TikTok eller You Tube Shorts, som hver elev producerer samt interviewet efterfølgende, men også den fælles oversigt eleverne laver i grupper, over hvad de forskellige elever har i deres køleskab (som f.eks. er bæredygtigt eller ikke bæredygtigt osv.).

Individuelt arbejde: træning af informationssøgning og gloselæring (ordforrådstilegnelse) for at eleverne kan fordybe sig i emnet og blive inspireret til de TikToks eller You Tube Shorts de skal lave.

Oplæg i form af en TIkTok eller YouTube Shorts (ca. 1-2 min.). Eleverne træner at tale sammenhængende i længere tid. Ved at gøre brug af TIkTok eller YouTube Shorts rammer man eleverne, der hvor de er, og øger derved elevernes interesse og måske også koncentration.

Interviews: Eleverne øver sig i at have en dialog via de interviews, de skal lave.

Gruppearbejde/pararbejde: eleverne ser hinandens TIkTok eller YouTube Shorts og laver en oversigt over typer madvarer, der findes i de forskellige køleskabe.

Læren har i dette forløb primært ekspertrollen, men også deltagerrollen.